Hvad gør du, når bilen begynder at lave lyde?

Her er det selvfølgelig underforstået, at der er tale om lyde, den ikke plejer at lave. De sædvanlige ”vruuum”, ”kronk” og ”tik tik tik” lyde må gerne være der. Men hvad gør du, hvis den pludselig piver uden grund, eller det lyder som om noget slæber hen ad vejen?

Eller endnu værre, der går hul på udstødningen, så den brøler som prøvede den at være en lille Formel 1 bil? Ja, så er det om at finde det nærmeste autoværksted.

Nettet er din ven

Står du og mangler et værksted, der hvor du er, kan du let finde et autoværksted Køge eller lignende på nettet. Så vælger du bare dem i nærheden, som virker mest troværdige. Det lyder umiddelbart simpelt, men alligevel er der mange, der strander flere dage med deres biler, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre, når de er langt væk hjemmefra.

Tillid er vigtigt

Er du ligesom jeg, så har du også seriøse tillidsproblemer til mekanikere og autoværksteder i det hele taget. Når man først har prøvet at få to vidt forskellige prisoverslag på samme reparation, så bliver man altså skeptisk. Derfor er det også klart, at du allerhelst vil have din bil på dit betroede autoværksted i nærheden af hvor du bor.

En ting du kan gøre i nødens stund, er at ringe op til dit faste autoværksted. De kan guide dig til, om du kan køre hele vejen til dem, selvom bilen larmer lidt, eller om det bliver nødvendigt at finde hjælp i nærområdet.

Optag eventuelt lyden

For at hjælpe dig selv, og for at undgå akavede sekvenser hvor du i telefonen med en mekaniker prøver at gengive lyden af en hylende kilerem eller en hullet udstødning, kan du eventuelt optage mislyden fra bilen. På denne måde kan du lettere vise præcis hvordan det lyder, eller du kan afspille lyden i ren irritation, når bilen selvfølgelig stopper med at larme, det sekund du kører den ind på autoværkstedet.

Generelt er det bare altid en god idé at få bilen tjekket, hvis den siger en lyd, den ikke plejer. Det kan sagtens være en lille ting, der lige skal rettes. Men du risikerer også at det er forvarslen til noget langt mere alvorligt, og så er det altså ofte bare bedre at være ude i god tid.

Ellers risikerer du at stå et sted uden for Køge og desperat google efter det nærmeste autoværksted med 2% strøm tilbage på telefonen og udsigten til en meget lang gåtur hjem.